I et villakvarter mellem
Huse og træer
Der boede der en dreng der hed ole
Han gik rundt I bare tæer
Han ku slet ikke la vær
Men han ku godt la vær
At gå I skole
Oles far og mor de kunne
Slet ikke forstå
At sønnen han gik rundt
Uden sko på
De ville jo så gerne
Ud I skoven og gå
Men hvem kan gå I skoven
Uden sko på
Ole han græd
Når de tvang ham I sko
Han følte sig lukket inde
Hans far og mor de fik aldrig ro
Før skoene var lukket inde
Så kom der en vinter
Så hård og så streng
Ole han blev tvunget I fodtøj
Han blev så dårlig
At han måtte I seng
åh den stakkels lille møjdreng
På grund af de sko
Var han døden nær
Han talte så ingen kunne
forstå ham
Forældrene de loved
At de nok skulle la vær
Med at tvinge skoene på ham
Ole ham blev rask med et eneste slag
Hans kinder blev atter røde
Han bygged en snemand
På under en dag
Mens mange med sko på de døde